Her finder du opskrifter på god, lækker og nem mad. Lær at bage dit eget rugbrød, fin lækker mad til dine middagsgæster, og find opskrifter på nem hverdagsmad. Mad vi elsker er en blog om god mad...
mandag den 15. april 2013
Stuvet hvidkål fedtfattig
Stuvet hvidkål fedtfattig
For ikke altid at lave det samme, så er det rigtig godt med god gammeldags hvidkål. Jeg laver dog en fedtfattig version, da det er hverdags mad - og det går ikke at spise for fed mad i hverdagene, så hellere gemme kalorierne til weekenden.
Der skal bruges:
8 personer
1 hvidkål, ca 1400 g
4 dl vand
2 tsk salt
1 L mælk
8 spsk mel
Salt
Peber
Muskatnød
Vejledning:
Skær hvidkålen i stykker, gerne strimler ca. 1x4 cm. Kom det i en gryde sammen med vand og salt - lad det koge i 35 min. Tilsæt 8 dl mælk og rør rundt, lad retten koge op. Når det koger, så tilsæt en jævning bestående af 2 dl mælk og 8 spsk mel. Kog det op og smag det til med salt, peber og muskatnød.
Ideer:
Frikadeller er bare rigtig godt hertil - Klik her for opskrift på frikadeller.
Børnene spiser sig ikke mætte i stuvet hvidkål, så for at sikre de ikke går sultne i seng, så får de også lige en skive rugbrød med smør - Klik her for opskrift på rugbrød
Pas endelig på ikke at brænde retten på, det er virkelig nemt!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar