onsdag den 13. marts 2013

Lækker mad til gæster

Copyright (c) 123RF Stock Photos
Lækker mad til gæster

Jeg elsker at forkæle mine gæster med lækker mad. Jeg nyder, at servere noget lækkert mad som måske også er lidt anderledes – skønt at se blikket i mine gæsters øjne når de får serveret maden og ikke mindst deres kommentar når de har smagt på maden. Så er den bedste grobund for en skøn aften skabt – mad går simpelthen i vores hjerter, som påvirker vores humør og derved stemningen.

Så for at have en fantastisk aften, så er lækker mad altså også en del og selvfølgelig også nogle dejlige gæster.

Jeg stiller ikke an med et kæmpe alkartebord hver gang vi har gæster, men mindst en gang om måneden gør jeg noget ekstra ud af det og så får den hele armen.

Men uanset hvilken mad der vil blive serveret har jeg sørget for, at der står lidt snack på bordet i køkkenet eller i stuen, det skaber en god stemning. Har jeg haft en travl uge købe jeg måske bare en nøddeblanding og kommer lidt rosiner i, men ellers laver jeg måske selv en snack som fx heksefinger.

Hvis tiden er til det, så er bordet også dækket op når gæsterne kommer, da jeg så kan bruge al min tid på dem. Ud over det, så er det også nemmere at kræse om et bord hvis gæsterne ikke er kommet. En foldet serviet tager ikke lang tid, men det giver bare et perfekt indtryk og gæsterne føler at der er brugt tid på netop dem – om det så er en hverdagsaften hvor der bliver serveret kødsauce, så smager maden bare bedre hvis det er ’pakket flot ind’. Så på med servietterne og væk med gryderne.

Tid er en knap faktor når man har familieliv og fuldtidsarbejde, så derfor bestemmer tiden også tit hvad menuen skal være. Jeg tjekker kalenderen om søndagen, hvis jeg ikke har meget i løbet af ugen og gæster i weekenden, så laver jeg bare noget af maden i løbet af ugen. Islagkagen kan jo sagtens laves mandag eller tirsdag, og så er desserten næsten færdig. Skal kødet eller tilbehør i ovnen, så brug endelig lidt ekstra tid på at bage dit eget flutes i stedet for at købe – det er bare meget mere lækkert. Lav fx en spinatroulade, som smager fantatisk og som er rigtig nem at lave.

Helheden mellem bord, mad og drikkevare er vigtig, da det hænger unægtelig sammen. Ofte passer en god vin til maden, men hvis man skal kører er gravid eller ammer, så hænger det bare ikke sammen med alkohol, så køb derfor en god flaske alkoholfrivin. Ønsker gæsterne eller du ikke det, så bare husk at servere drikkevarene i et vinglas, da det er en del af helheden.

Når man har spist sådan lækker mad, så er der ikke meget plads til mere senere. Så til aftenskaffe serverer jeg ikke en othellolagkage, men i stedet laver jeg nogle nemme cookies og lidt chips/chokolade/slik til en god kop kaffe.

2 kommentarer:

  1. Hej

    Tak for god inspiration. Lækreopsrifter til lækker mad. Vi glæder os til at få flere indputs..

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, er glad for at I har kunnet finde nogle opskrifter i kan li og bruge til noget. Del endelig bloggen med andre!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...