Der er ikke noget så skønt som bager rundstykker, MEN hvis
man har langt til bageren eller ikke ønsker at komme ud af huset om morgenen,
så kan man også lave sine egne hjemmelavede rundstykker. Skorpen kan aldrig
blive som bagerens, med mindre man er den heldige ejer af en ovn med damp
funktion – det er jeg desværre ikke.
Der skal bruges:
Til 18 boller
50 g gær
50 g margerine
6 dl mælk
900 g mel
Æg til pensling (hvis man ikke har det hjemme, så brug lun
mælk)
Jeg varmer mælken sammen med flydende margerine i
mikrobølgeovnen, da det er nemmest, men ellers lun mælken og kom det sammen med
margerine. Opløst gæren i mælken – jeg bruger røremaskinen. Tilsæt resten og
ælt i 10 min. Dejen vil føles meget klisteret. Stil skålen et lunt sted med et
viskestykke over i 30 min.
Rul dejen ud til en pølse og skær 18 stykker – ikke ælte for
meget eller komme ret meget mel i. Form bollerne og sæt dem på en bageplade og
lad den efterhæve i 30 min. Pensel bollerne og kom dem ind i en 230 grader varm
ovn i ca. 15 min.
Ideer:
Kom evt gulerødder eller græskarkerner i hvis man ikke
ønsker at bruge dejen til rundstykker men til fx boller i madpakken.
Bollerne ser også rigtig fine ud med birkes, sesam,
græskarkerner. Du kan også ridse øverst i bollen, det bliver også rigtig flot
Ingen kommentarer:
Send en kommentar