En sikker forret, som alle er helt vilde med – så kan det
ikke blive bedre. Jeg bruger en Jelloring fra Tupperware, men den passer også
fint til en springform.
Du skal bruge:
Til 12 personer4 ds tun, jeg bruger tun i vand
2 løg
Saft fra 2 citroner
½ l creme fraiche, 9 el 6% er helt fint
8 blade husblas
1 dl fløde
1 tsk salt
½ tsk hvid peber
Fremgangsmåde
Læg husblassen i blød i koldt vand i mindst 5 min. Pisk
fløden helt stiv. Tun, løg, creme fraiche, salt og peber kommes i en skål og moses
med stavblenderen (har du ikke en stavblender, så brug bare håndmixeren).
Saften fra 2 citroner kommes i en gryde og husblassen kommes
i – det varmes op til husblassen er smeltet.
Bland tunen, fløden og husblassen og hæld det over i den
valgte form. For det bedste resultat, så skal den stå i mindst 4 timer.
Dressing til laves af creme fraiche, salt, peber, ketchup og
citronsaft. Lad dressingen stå i køleskabet og husk at smag til inden det
serveres.
Det er lækkert med flutes til, og når jeg laver det som en
rand, så fylder jeg midten op med rejer – det ser rigtig lækkert ud. Endvidere kan der pyntes med tomater, citroner, agurker mv. hvilket får den til at fremstå rigtig flot og indbydende.
Så har du en lækker let tunmousse, der vil begejstre dine gæster, familie eller hvem du har til middag. Rigtig god fornøjelse, og god appetit.
Så har du en lækker let tunmousse, der vil begejstre dine gæster, familie eller hvem du har til middag. Rigtig god fornøjelse, og god appetit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar