onsdag den 10. april 2013

Gammeldags frikadeller opskrift


Gammeldags frikadeller opskrift

Min bedstemor, min mor og nu jeg laver disse gammeldags frikadeller på denne opskrift. Og så meget som mine børn elsker dem, ja mon ikke også de kommer til at lave dem.
Om de skal være fedtfattige er op til dig, for de kan laves med mager kød og steges i olie og de smager stadig godt.

Der skal bruges:

  • ½ kilo svinekød
  • 1 mellemstor løg
  • 4 spsk mel
  • 1 ½ dl mælk
  • 1 æg
  • salt
  • peber
  • Flydende magerine til stegning


Vejledning:
Finhak løgget og bland det sammen med de andre ingredienser - rør godt eller brug en håndmixer med dejkroge, eller en køkkenmaskine. Sæt farsen på køl i ca. ½ time. Panden skal være varm, min står på 7 ud af 9 på mit komfur. Brug en ske til at forme frikadellerne.

Ideer:
Udskift 2 spsk mel med havregryn for at gøre retten lidt mere sund, uden at det ødelægger noget ved smagen.
Min bedstemor steger frikadellerne i palmin, men både min mor og jeg bruger margerine. Min bedstemor får dog en lidt tykkere skorpe, meeeennn det er lidt for fed synes jeg.
Kan fx serveres med stuvet hvidkål, tryk på linket og se denne opskrift.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...