mandag den 18. februar 2013

Koteletter i fad med grøntsager


Koteletter i fad med grøntsager

En nem og overskuelig ret, som smager rigtig godt. Koteletter i fad hvor der er tilsat grønsager, i denne opskrift bruger jeg rød peber er en rigtig hverdagsmad som ikke kræver meget tid at lave. Ved at bruge rød peber, så bliver saucen lidt mere sød, og børnene er vilde med det.

Der skal bruges:
5 koteletter
1 ds hakkede tomater
1 stor rød peber
1 lille løg
Ca. 1 dl mælk
Salt og peber
Ris (mægde er meget afhængig af personer)

Start med at brun koteletterne på en pande, og læg dem i et ildfastfad. Kom lidt olie eller margerine på panden og steg løgene indtil de bliver bløde. Tilsæt derefter dåsen med hakkede tomater, salt, peber og rød peber der er skåret i små tern – lad det små simre i ca. 7 min. Tilsæt derefter mælken, som giver en lidt tykkere konsistens.

Kom saucen ud over koteletterne og kom det i en forvarmet ovn (200 grader) i 20 min.

Risene koges mens kotelletterne er i ovnen

Hvis man ønsker kan man også komme hvidløg i – det er bare ikke alle børn der er så vilde med det. For at få lidt ekstra grønt tilbehør laver jeg bare grønsagsstænger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...